Forsiden
Fakta
Historien
Renovering
Bådebyggeren arbejder
Det første år
Stævn
Klædningen stb.
og mastehaveri
Hæktræ
Den store omgang
Blylommer
Forluge mm.
Dækket
Ruftaget
Fribord
Post
Link
Tilbage
|
Det første år, 1978
Joane fik repareret ruftaget med lidt nye lister og nyt lærred.
Rufsiderne blev skrabet og slebet ned, derefter lakeret. (Den tidligere ejer, Arne Jørgensen, fortalte senere, at én der havde set Joane, havde sagt til ham, at den havde fået nyt ruf).
Der blev slået bomuld i stævnen og derefter tætnet med secomastik, et flittigt benyttet produkt de første år.
Kølen blev banket af for rust og malet med polyprimer!
Farvehandleren havde vejledt mig forkert, jeg tror ikke, han havde den tjæreepoxy, jeg havde tænk mig at bruge, hjemme. I øvrigt erfarede jeg det forår, at den lokale købmand var billigst med Hempel, derefter kom bådudstyrsforretningen, og dyrest var farvehandleren, men han skulle også give den bedste vejledning!
Dette gælder for 1978, jeg ved ikke, om det er sådan i dag, købmanden er lukket, og jeg har ikke købt maling hos farvehandleren siden.
I pinsen var vi til kapsejlads på Fejø, her fik vi et frisk kryds i Smålandsfarvandet, og Joane var på det nærmeste ved at synke, det var lidt af en forskrækkelse.
Da vi kom hjem blev båden tætnet indvendigt fra, og det lykkedes os at komme godt Sjælland rundt.
Årets sidste kapsejlads blev fra Rødvig i forholdsvis godt vejr med store søer, så da vi kom ind fra sejladsen hang secomastiken i lange strimler fra stævnen, noget måtte gøres.
|
|