NK

Joane

D3

Forsiden
Fakta
Historien
Ex. Ejer
Ex. Navne
Arnold Jensen
Forlis
Sjælland rundt 1984
Kølvægt
Renovering
Post
Link
Tilbage
Sjælland rundt 1984

Da vi efter midnat havde passeret Sjællands Rev, lå vi på et frisk kryds ned mod Røsnæs.
Her begyndte vi at få problemer med vand i båden, når vi lænsede med spande blev båden hurtigt tom, men med håndpumpen kunne vi ikke følge med.

Vi sejlede ind i læ bag NØ-siden af Sejerø og ankrede, og da det blev lyst, gennemgik vi båden og fandt en gulvklud foran indsugningen til håndpumpen!
Nu var problemet med vand i båden løst.

Vi havde i vejrmeldingen hørt, at det skulle friske op fra NW, så NØ-siden af Sejerø var nok ikke det bedste sted at ligge, så vi forsatte med at krydse, nu i let vind ned mod Røsnæs.

Her vendte vinden og vi fik spileren op, efter kort tid så vi sorte skyer tårne sig op agten fra, og vi kunne se de bagvedliggende både få problemer med deres spilere.

Vi havde kun lige fået vores spiler ned, da det første vindstød ramte os, båden surfede næsten øjeblikkeligt, derefter blev det igen helt stille, inden det næste vindstød ramte os, båden surfede igen og drejede tværs i vinden, nu skulle storsejlet ned, fordi vi kunne ikke få båden til at falde af til ret kurs igen. Her blæste 2 sejlpinde ud af sejlet.

Vi sejlede til Kalvehave for fokken alene og udgik.
Det så ud, som om nærmest det halve af Sjælland Rundt endte i Kalvehave det år.

Sædvanligvis stoppede Joane med at tage vand ind, når den havde ligget stille en tid, men ikke denne gang.
Da båden kom på land, kunne vi se, at stævnen havde arbejdet sig fremad, og alle stød havde givet sig. Det blev startskuddet til den største omgang, vi har givet Joane.